Referat af Generalforsamling 2024.

Referat Generalforsamling.

Som Dirigent blev Per Lind Lassen valgt, som kunne konstatere at den var lovlig varslet, så han gav ordet videre til Formanden som aflagde dette års Beretning.

Næste punkt var kontingent som bestyrelsen foreslog uændret, det blev vedtaget.

Kasseren fremlagde årets regnskab, der viste et overskud på 7.100 kr. Der var ingen der havde noget til dette.

Indkomne forslag her var der forslag fra Bestyrelsen om at nedlægge vore Vandrepokaler da det er blevet alt for dyrt at få dem graveret med tekst (kostede 8.000 kr), i stedet vil der blive indkøbt, en ny pokal til hver gruppe på udstillingen, med fugleart og navn på dens sokkel, dette ville kunne gøres for under den halve pris.

Ligeledes skulle der ændres i Udstillingsreglerne for dette. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

På valg var Ole Simonsen og Lars Peter Andreasen, som blev genvalgt til Bestyrelsen.

Som suppleanter var der også genvalg til Kim Christensen og Leif Thimm.

Som Revisorer var der genvalg til Bjarne Nielsen og Hans Højer, og som suppleanter valgtes Kai Gulborg og Per Lind Lassen.

Under eventuel valgte man dette års fugle som er for krumnæb Dværgpapegøjer og for spidsnæb blev det Mågefinker.

Bestyrelsen har påtænkt et Fuglemarked til afholdelse i maj måned, såfremt der ikke er veterinære regler som vil spænde ben for det.

Aktivitetskalender 2025.

Januar den 28. kl. 19,00 Generalforsamling  i Klublokalet Arentsminde.

Februar den 11. kl. 19,00 Hyggemøde med fuglequiz i Klublokalet Arentsminde

Ændringer forbeholdes.

ÅRETS FUGLEUDSTILLING.

i ØAH. Hallen Halvrimmen i weekenden den 11.& 12 Oktober.

Artikel fra vort Medlemsblad

Lidt om californisk topvagtel

Californisk topvagtel hører til trævagtIer­ne. De sidder altid på grene eller sidde­pinde eller hvad man nu har, når de går til ro. Nogle synes det er en uting, men man kan blive i godt humør ved at se dem sidde frit på grenene, hvor man rigtig kan nyde de smukke farver. Det ligger i deres natur, at de er ret sky og rigtig tamme bliver de aldrig i vore volierer. Man kan ikke blive fortrolig med dem. som f. eks. med den lille ”kineser”, der lister rundt lige omkring benene på en, så man skal passe på, hvor man træder. – især hvis der er melorm på menuen. Som det fremgår af navnet, er dens hjemsted Californien, men der lever også udenfor Californien i de vestlige dele af USA.

Farvebeskrivelse

Hanen: Panden er hvidgul og et hvidt bånd fra side til side af hovedet skiller den lyse pande fra isse og nakke, der er kulsort. Issen er forsynet med en flot kølleformet fremadrettet, sort top. Hagen, kinderne og struben er ligeledes sorte. Der går et hvidt bånd fra øre ned under den sorte strube og op til øret på den anden side af hovedet, og skiller dermed den sorte strubefarve fra dens smukke perletegnede hals og bryst. Bugen er gråbrunlig, og den er med en mængde hvidgule fjer, så der dannes en meget smuk skæltegning. Vingerne, flankerne, ryggen og halen er gråbrunlige med gråt skær. På flankerne er der mange korte, lyse striber nærmest på langs ad fuglen, og på ryggen er to lyse striber fra skulder til underryg. Benene er grågule, næbbet er gråt, og øjet er mørkt.

Hønen har også top, men toppen er mindre end hos hanen. Halsen, brystet, ryggen, vingerne og halen er gråbrune med grålig tone, og den mangler helt hannens smukke hoved- og brystfarve, men har som hanen skæltegnet bug og på flankerne korte, lyse længdestriber. På ryggen går der to lyse striber fra skulder til underryg. Størrelsen er omtrent som vor hjemlige agerhøne. Hønen er lidt mindre end hanen.

Denne kønne vagtel har mange gode egenskaber. Den er til eksempel hårdfør, og den kan uden større problemer går i en udendørsvoliere året rundt, men den skal altså gerne have nogle siddegrene højt oppe og gerne under et tag. Volierens størrelse er det vanskeligt at sætte en minimumsstørrelse på, men den bør ikke være for lille, da den elsker at løbe rundt på bunden og søge føde.

  Får den de rigtige betingelser er den ynglevillig, men her igen skal den have noget at gemme reden i. Det kan med fordel være et hjørne, hvor der er sat nogle fyrregrene i jorden. Det er nemt at finde ud af, om hønen er tilfreds med redeskjulet, for enten lægger hun sine æg i det, og så er det OK, men er hun utilfreds, så går hun og lægger dem rundt omkring. Så må man bare på det igen med et nyt redeskjul. Det er en fordel at lægge noget vissent græs ind i skjulet, for den store indsamler er hun ikke. Hanen kikker bare på! Men i naturen har han været rundt i lokaliteten og fundet er godt sted til reden. Her står han så og kalder på en hun. Får han ikke held med sig, så bliver han ”løsgænger” og vandrer rundt i området. Har den de rigtige forhold, kommer den hvert år med gode kuld, og gode kuld er ofte i størrelser på 12 til 14 æg. Nogle høner kan godt have 2 kuld om året.

Ved kuld af denne størrelse varer det ikke længe, før hønen ikke kan dække kyllingerne, men så er hanen så flink, at han sætter sig op til hønen, så de små kan

Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.

Del siden