Som Dirigent blev Per Lind Lassen valgt.
Formanden gennemgik årets beretning, som de fremmødte nikkede ja til.
Kontingent fortsætter uforandret, dette år.
Kasseren fremlagde årets regnskab som kom ud med et pænt overskud.
Indkomne forslag, her var der ikke noget.
På valg af Bestyrelse var Lars Peter og Ole, som begge blev genvalgt.
Suppleanter til Bestyrelse var der også genvalg, 1. Kim og 2. Leif.
Revisorer Var der genvalg til Bjarne, medens Hans bad om en pause, i stedet valgtes Kai.
Suppleanter, var der genvalg til Per og som ny valgtes Knud.
Efter dagsorden var gennemgået, i en god tone blev dette års fugle fundet.
For Krumnæb blev det Græsparakitter, og for Spidsnæb blev det Astrilder.
Efter Formanden ønskede alle et Godt Nytår, blev der serveret Franskbrød med ost og rullepølse.
Januar den 27. kl. 19,00 Generalforsamling i Klublokalet Arentsminde.
Februar den 24. kl. 19,00 Hyggemøde med fuglequiz i Klublokalet Arentsminde.
Marts den 26.kl. 19,00 Foredrag med John Frikke fra Ribe.
Sted: ØAH. hallen Bryggerivej 16 Halvrimmen.
April den 25. kl. 9,00 Volierekik hos Mathias Larsen Nibe.
Maj den 21. kl. 18 Volieretur til Peer Nielsen, Hjørring.
den 31. FUGLEMARKED I ØAH Hallen kl. 8,00.
Juni den 20. tur til Vilsted sø.
Januar 2027. Generalforsamling den 19. kl. 19. i klublokalet.
Ændringer forbeholdes.
ÅRETS FUGLEUDSTILLING.
i ØAH. Hallen Halvrimmen i weekenden den 10.& 11 Oktober
Opdræt af rød kardinal
Jeg kom i kontakt med en fugleholder i Frederiks, som var interesseret i at ændre sit fuglehold grundet sit arbejde. Han arbejdede i Århus og havde sommerhus på nordsiden af Djursland, hvor sommeren blev tilbragt. Hans daværende fuglehold bestod hovedsagelig af frugt og insektædende fugle, der skulle fodres hver dag. Hans ønske for sit fremtidige fuglehold var mere nordiske frøædere, som måske kun skulle fodres få gange om ugen.
Der var flere af fuglene, som jeg godt ville købe bl.a. rødøret bylbyl, grøn kardinal, brunrygget sortvæver og så de røde kardinaler. Hunnen havde godt nok klumpfod, men jeg havde aldrig haft denne art før, så hvorfor ikke.
Fuglene blev købt om efteråret og blev placeret i forskellige af mine volierer, hvor de gik vinteren over. Om foråret fik jeg besøg af en kendt fugleholder, der havde været ved Arnfred med et par sangtimalier, som Arnfred dog ikke var interesseret i. Mine rødørede bylbyler gik sammen med et par sorttangarer, og da jeg kendte de rødøredes noget aggressive adfærd under opdræt fra tidligere opdræt, så byttede vi lige over, og sangtimalierne kom ind i min største voliere, hvor der gik et par olivenduer, et par sorthovede drosler og 5 risfugle. Her kom de røde kardinaler også til at gå.
De gjorde ingen væsen af sig, og jeg bemærkede dem ikke meget. Da der kom blade på træerne, så jeg dem kun en gang imellem. Fodringen foregår i det ene hjørne med faste vægge på de to sider, og den ene væg går i hele volierens vestside. Langs denne væg er der sat noget fårehegn op, og heri er der stukket nogle gren, så der bliver ligesom et fletværk.
Foråret kom, og da jeg aldrig har været ret nysgerrig efter at rode efter reder og unger, så var det en overraskelse en dag, da jeg kom og skulle fodre, at se kardinal-hunnen kravle ud af fletværket, ligesom hun ville skjule sig. Nysgerrigheden tog overhånd, og jeg kunne ikke se noget videre rede i fletværket ud over noget, der lignede noget fra en gammel rede. Der kom så en finger op til det, og pludselig stak der et lille hoved med åben mund op fra det, der så altså var kardinalens rede.
Nogen tid efter (måske en halv snes dage) sad der pludselig 2 små grå fugle helt oppe under loftet tæt ved foderpladsen. De blev fotograferet, og det var så det, men jeg prøvede at holde øje med dem, når jeg fodrede. En dag var der så de to, som holdt sammen og så en til, der ligesom holdt sig for sig selv. En måneds tid efter var de livlige, men forældrene kunne godt lige sige et pip, og så var de stive, men ikke længe. Jeg ignorerede dem så meget, jeg kunne, og hunnen gik i gang med næste rede, som var tæt ved den første. Der kom dog ikke æg i den, men jeg opdagede, at det tilsyneladende var en snyderede, for en dag jeg gik forbi volieren og tittede ind, kunne jeg se hende ved den gamle rede. Fingeren mærkede 3 æg, og det var så det. Vi var da i august, og trods forhåbninger, så kom der ikke flere unger.
Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.
Del siden