Referat af Generalforsamling 2025.

Referat Generalforsamlingen.

Så fik vi dette års generalforsamling vel overstået, de fremmødte valgte Per Lind som Dirigent som gennemgik Dagsordenen med formandsberetning, regnskab ved kasseren, kontnigent blev uforandret og af indkomne forslag var der ikke nogen.

På valg til bestyrelse var der genvalg af Finn, Egon og Helle.

Suppleanter var der også genvalg til Kim og Leif.

Valg af revisorer blev der genvalg til Bjarne og Hans, som suppleanter valg af Kai og Per.

Under Eventuelt blev årets Aktivitetskalender gennemgået. Og årets fugle blev fundet, i Spidsnæb blev det Båndfinken og i Krumnæb Nymfeparakitten som vi skal konkurrere om. Bestyrelsen håber meget at der vil være opbakning til de aktiviteter de har stykket sammen, som kommer løbende i Medlemsbladet. FP.

Aktivitetskalender 2025.

Januar den 28. kl. 19,00 Generalforsamling  i Klublokalet Arentsminde.

Februar den 11. kl. 19,00 Hyggemøde med fuglequiz i Klublokalet Arentsminde

Marts den 11.kl. 19,00 Foredrag med Esben Elmer, Århus i Klublokalet Arentsminde

April.  den 26. kl. 9,00 Volieretur til Hjørring hos Peer Nielsen,( det er en lørdagstur)

Ændringer forbeholdes.

ÅRETS FUGLEUDSTILLING.

i ØAH. Hallen Halvrimmen i weekenden den 11.& 12 Oktober.

Artikel fra vort Medlemsblad

Lidt volieresnak!

I den mørke tid er det netop tid til at overveje og måske planlægge sit nye voliereanlæg, hvis man har disse tanker. Også selv om planen måske aldrig bliver ført ud i livet,- ja så er det godt at have en tegning liggende i skrivebordsskuffen, som man kan finde frem, når ”voliererdrømmen” falder for en.

Men hvordan griber man sagen an?

Det hele kan nok virke lidt uoverskueligt i starten. Især, hvis man skal være ”bygherre” for første gang- Som noget af det første bør man nok sætte sig stille og roligt og gennemtænke tingene godt og grundigt. Det er her fint at ”slå hovederne sammen” med nogle interessefælder. Det kan f.eks. være i en af de mange fugleforeninger, som ofte holder ”åbent hus” arrangement. Her møder man mange andre fuglefolk, der er i samme eller har været i samme situation, her kan man få råd og vejledning. Og HUSK - der er ingen dumme spørgsmål! Alle andre fuglefolk har været i samme situation, nemlig at være nybegynder.

Når du kommer rundt til mange forskellige fuglefolk med ligeså forskellige voliereanlæg, er det en god ide at medbringe et fotokamera. Man kan derefter i ro og mag sidde hjemme og ”sortere i arkitekturen” Man vil da hurtigt finde ud af, at ikke alle fugleholdere er nogen C.F Møller, P.H. eller Jørgen Utzon. Det er jo heller ikke nødvendigt. En god ide er det, at når man er med fugleforeningen på volierebesøg at gå stille rundt og ”lurer” lidt på de forskellige voliereanlæg. Der er ofte fra de helt store til nogle mere primitive anlæg, men man kan lære af det. Nogle fuglefolk har valgt at male deres voliere i alverdens farver, andre har nok ikke været i besiddelse af en tommestok og hvad dertil hører, men i sådanne voliereanlæg har der nok været mange fine opdræt, fuglene er nærmest ligeglade med om volieren er lyserød eller hvad. Alt det er kun for et syns skyld. Men en ting er helt sikker - ejeren viser frem med stolthed, og de fleste fuglefolk er altid parate med et svar på et eller flere spørgsmål.

Men hvordan griber man sagen an sådan helt praktisk. Der er selvfølgelig flere muligheder. Man kan kikke i fuglebladene og bestille et komplet voliereanlæg i aluminium lige til at stille op. Og her er der mange flotte løsninger. Ønsker man et anlæg i træ, er sagen lidt anderledes. Det nemmeste er at tage telefonen og ringe til den første og bedste tømmermester, desværre er det ikke den billigste løsning, og ikke altid den løsning der er bedst for fuglene. Hvorfor nu det?. Af den simple grund at tømmermesteren ikke altid er fuglemand. Et sådant anlæg har jeg været præsenteret for. Én ting, der først slog mig, var, at skillerummene mellem volierene var lavet af spånplader, en meget dårlig løsning, da krumnæb hurtigt får bugt med en sådan plade. Materialetykkelsen på voliererammerne af sådan en dimension, at de ikke kunne være tyndere. Jeg vender senere tilbage til hvilke dimensioner, man bør bruge. Mange fuglefolk, der skal i gang med deres første voliereanlæg, gør efter min mening den store fejl, at lave anlægget for stort. Man kommer i snak med den vordende fuglemand, og han/hun slår ud med armene og siger” ikke under tyvevolierer". Denne drøm har alle fuglefolk - vel især parakitfolket, fordi man er afhængig af, at fuglene i langt de fleste tilfælde kun kan gå parvis. Jeg vil på det,

Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.